På kurset i opbygning af HACCP-systemer får du - med udgangspunkt i en konkret proces - en grundig introduktion til de 12 HACCP-trin og 7 HACCP-principper samt forskellige værktøjer, du med fordel kan anvende til udarbejdelse af din virksomheds HACCP-system.
Formål:
Kombinationen af teori og praktiske øvelser giver dig en teoretisk baggrund, og gør dig bekendt med relevante eksempler, som kan danne grundlag for udarbejdelse af en HACCP-risikofaktoranalyse og kan indgå som forudsætning for et FSMS ISO 22000:2018 Lead Auditor Fødevaresikkerhedskursus.
Indhold:
• Introduktion til HACCP
• Codex Alimentarius (12 trin og 7 principper)
• Fødevaresikkerhedsstandarder: ISO 22000, FSSC 22000
• Ledelsens ansvar - organisation, ansvar, beføjelser
• HACCP-team
• Indledende trin til risikofaktoranalysen
• Risikofaktoranalyse - risikofaktoridentifikation og -vurdering
• Styrende foranstaltninger
• Basisprogrammer (PRP)
• Operationelle basisprogrammer (OPRP)
• Kritiske styringspunkter (CCP)
• HACCP-plan / Hazard control plan / plan for risikofaktorstyring
• Verifikation
• Afvigelser
• Eksempler og øvelser indgår under de enkelte trin
Målgruppe for kurset:
Kurset i opbygning af HACCP-systemer henvender sig til alle, der søger forståelse for og træning i opbygning af et HACCP-system i overensstemmelse med Codex Alimentarius, og som skal efterleve HACCP-kravene inden for diverse fødevaresikkerhedsstandarder.
Arbejder du med virksomhedens kvalitetsledelsessystem, eller er du medlem af HACCP-teamet, er kurset i opbygning af HACCP-systemer oplagt for dig. Du får også den viden, der er forudsætning for at fortsætte med et FSMS ISO 22000:2018 Lead Auditor Fødevaresikkerhedskursus.
Kursusmaterialet:
Kursusmaterialet fremsendes til dig på mail før kurset. Ønsker du at have kursusmaterialet med i papirform, skal du selv huske at printe det ud inden kurset. Alle øvelser udleveres på kurset.