Vi tilbyder kursus om ISO 14001 intern auditor. På ISO 14001 intern auditor træner du forskellige auditeringsteknikker og -værktøjer, og hvordan du udfører intern audit af din virksomheds miljøledelsessystem i henhold til de strategiske og operationelle kravelementer i ISO 14001 standarden.
Indhold:
• Interne audits (formål, planlægning, gennemførelse og rapportering)
• Den interne auditor (ansvar, egenskaber og færdigheder)
• Fortolkning af kravelementerne i ISO 14001:2015 i forbindelse med audit, og hvordan et miljøledelsessystem kan skabe værdi og bæredygtighed i virksomheden.
• Diskussion af god praksis og minimumskrav
• Praktiske øvelser med coaching og feedback
Overnatning:
• Ved tilmelding bliver du tilbudt overnatning og aftenforplejning mellem de to kursusdage
• Prisen for dette er DKK 1.200,- ekskl. moms og indgår ikke i kursusprisen
Kurset udbydes af: Bureau Veritas Certification Denmark A/S
Målgruppe for kurset:
ISO 14001 Intern Auditor henvender sig til ledelse og medarbejdere, der skal vurdere og gennemføre interne audits i henhold til ISO 14001 samt arbejde konkret med udvikling af virksomhedens miljømæssige bæredygtighed. Det kunne være sektionschefer og miljømedarbejdere.
Forhåndskendskab:
• Kendskab til ISO 14001 standarden og miljøledelse vil øge udbyttet, men det er ikke en forudsætning. Det er dog indlagt i kurset, at du på forhånd har læst / orienteret dig i standarden og besvaret nogle grundlæggende spørgsmål, som gennemgås på kurset.
Kursusmaterialet:
Kursusmaterialet fremsendes til dig på mail før kurset. Ønsker du at have kursusmaterialet med i papirform, skal du selv huske at printe det ud inden kurset. Alle øvelser udleveres på kurset.